- Find ud af, hvorfor det er vigtigt at lade deltagerne evaluere kurset
- Få inspiration til konkrete spørgsmål til din undersøgelse
- Se, hvordan du kan dele undersøgelsen med deltagerne
- Bliv klogere på Survios funktioner, der sparer dig masser af tid
Vi lever i en verden fyldt med videoer. Det er blevet helt almindeligt at spørge YouTube om, hvordan man bruger forskellige programmer, lægger fliser på badeværelset eller bliver en bedre keynote-speaker. Kurser, der før blev afholdt fysisk, flytter over på onlineplatforme. Der findes næsten en vejledning til alt, for eksempel sådan pakker du en gave ind. Vi laver også onlinevejledninger, der viser, hvor nemt det er at oprette en undersøgelse på vores platform. Onlinekurser og -workshops, vejledninger og webinarer er nogle af de mest direkte måder at vise en løsning hurtigt og tydeligt på.
Derfor bruger virksomheder ofte onlinekurser til at lære kunderne at bruge deres produkter. Og det er ikke kun kunderne, der kan få glæde af dem. Det er også praktisk at oplære medarbejdere gennem onlinekurser. Sikkerhedskurser, introduktion til virksomhedens værdier og sprogkurser – alt det kan klares online.
Hvorfor er det vigtigt at få feedback på onlinekurser?
Det lyder enkelt og effektivt at afholde onlinekurser, og det er det også, når kurset er færdigt og klar til at blive lanceret. Men forarbejdet er mindst lige så omfattende og kræver både tid og penge. Hvis du vil lave en onlineworkshop af høj kvalitet, skal du have hjælp fra videoproducenter, grafiske designere, indholdsproducenter, tekstforfattere, brancheeksperter og erfarne undervisere eller oplægsholdere. Det kan hurtigt blive dyrt, så du skal vide, om pengene bliver brugt rigtigt. Du skal finde ud af, om onlinekurset har skabt den forventede værdi.
Onlinekurser til kunder
Hvis du arbejder med marketing eller er produktansvarlig, leder du sikkert efter måder at øge kundetilfredsheden og kundeloyaliteten på. Et onlinekursus kan være en løsning: Her lærer kunderne at bruge produktet korrekt og effektivt, så de får mest muligt ud af det. Hvis du vil optimere omkostningerne fremover, skal du vide, om kunderne var tilfredse med kurset, og om det gav dem den relevante information, de havde brug for. Uden den feedback risikerer du at lave endnu et onlinekursus, der ikke imødekommer kundernes behov, fordi de samme mangler går igen.
Tip: Driver du en SaaS-virksomhed? Det kan være en stor udfordring for kunderne hurtigt at vurdere, om et bestemt stykke software passer til deres behov. Selv oplysningerne på hjemmesiden fortæller ikke, hvor godt din software fungerer. Kunderne har brug for at se, hvordan det ser ud inde i din applikation. Det kan du for eksempel gøre ved at tilbyde dem en prøveversion og holde en online workshop, hvor du viser alle tips og tricks og forklarer, hvordan produktet bruges, så kunderne får mest muligt ud af det. Hvis det lykkes, får du en konkurrencefordel – du gør opstarten for nye kunder så hurtig som muligt. Men du bør måle resultatet med en undersøgelse af onlinekurset.
Onlinekurser til medarbejdere
Det er blevet populært blandt moderne HR-afdelinger at tilbyde medarbejderne onlinekurser. Det er især praktisk på arbejdspladser, hvor folk regelmæssigt arbejder hjemmefra. I store virksomheder, hvor medarbejderne deltager i mange forskellige kurser, kan videoer spare både tid og penge. En undersøgelse blandt medarbejderne giver dig ikke kun indblik i, om de er tilfredse med kurset, men viser også, at du interesserer dig for dem og gerne vil høre deres mening. Når medarbejderne oplever, at du tager deres feedback alvorligt, styrker det deres loyalitet over for virksomheden.
Tip: Hvis du vil undersøge, om deltagerne kan huske de vigtigste oplysninger fra onlinekurset, kan du bruge undersøgelsen som quiz eller test. Spørg ind til den viden, de burde have fået med fra kurset. Survio laver automatisk en analyse af resultaterne, så du kan følge med i resultaterne i realtid!
Lær hvordan du og din organisation kan drage fordel af at bruge Survio.
Læs casestudierne
Hvilke spørgsmål skal du stille i en undersøgelse af et onlinekursus?
Når du udformer konkrete spørgsmål, skal du altid tage udgangspunkt i undersøgelsens overordnede mål. Svarene skal danne grundlag for at forbedre kurset. Hvis du kun får svar som »kurset var godt/dårligt«, kan du kun blive glad eller skuffet. Du ved stadig ikke, hvad du skal forbedre eller ændre. Bed i stedet om konkret feedback på følgende områder. Vælg de spørgsmål om kurset, der passer bedst til dig. Du kan tilpasse dem eller ændre spørgsmålstypen efter behov. Du kan også hente inspiration i vores oversigt over mere end 100 færdige skabeloner til undersøgelser.
Organisering
- Hvor nemt var det at tilmelde sig kurset?
- Beskriv læringsplatformen med tre tillægsord.
- Var du tilfreds med vores værktøj til videomøder?
- Hvordan passede kurset ind i din ugeplan?
- Forløb betalingen uden problemer?
- Var du tilfreds med kursets længde?
- Hjalp kursusmaterialet, du modtog på forhånd, dig med bedre at forstå, hvad kurset gik ud på?
- Vurder kursets tekniske kvalitet (video og lyd).
Underviser
- Hvordan vil du beskrive underviseren?
- Var det nemt at forstå underviseren?
- Var du tilfreds med den måde, underviseren forklarede tingene på?
- Oplevede du underviseren som fagligt kompetent inden for sit område?
- Gav underviseren mulighed for at stille spørgsmål eller deltage i en diskussion?
Indhold
- Levede kursets indhold op til dine forventninger?
- Vurder, hvor godt kursets indhold stemte overens med målene.
- Hvor anvendelig er den viden, du har fået, i dit arbejde eller din stilling?
- Indeholdt kurset nok praktiske eksempler?
- Var du tilfreds med øvelserne?
- Kunne du lide det visuelle materiale?
- Hvad var det bedste ved kurset?
- Manglede du noget på kurset?
- Var indholdet præsenteret på en tydelig og logisk måde?
- Kunne du lide kursets design?
- Oplevede du kurset som interaktivt?
- Ville du tilføje noget til kurset?
Hvilke spørgsmålstyper er bedst?
I Survio kan du vælge mellem 19 spørgsmålstyper. Tænk grundigt over hvert spørgsmål. Hvis du vælger en uhensigtsmæssig spørgsmålstype, kan det gå ud over dataenes validitet. Vær især opmærksom, når du vælger mellem spørgsmål med enkeltvalg og flervalg. Svarene analyseres forskelligt. Læs mere om emnet i artiklen Sådan bruger du lukkede spørgsmål korrekt.
Åbne spørgsmål er guld værd, når du vil høre om respondenternes følelser, holdninger, værdier eller humør. Den slags svar giver dig den mest ærlige feedback. Til gengæld kan du ikke analysere dem samlet i ét diagram. Du er nødt til at gennemgå svarene enkeltvis og selv danne dig et overblik. Der er en enkel regel: Hvis du kan stille et lukket spørgsmål uden at miste for meget information, så gør det. Ellers skal du vælge et åbent spørgsmål. Besøg vores blog, og læs om hvordan du bruger åbne spørgsmål korrekt.
Du kan redigere alle spørgsmål i undersøgelsesværktøjet.
- Tilføj og slet spørgsmål og svarmuligheder,
- gør et spørgsmål obligatorisk,
- tilføj et billede eller en video,
- vælg svarformat (e-mail, tal, dato, tekst),
- tilpas undersøgelsens design, så det matcher dine brandfarver,
- tilføj dit logo eller et billede som baggrund.
Med den slags detaljer kan du gøre undersøgelsen nemmere at forstå for respondenterne og øge svarprocenten. Vi anbefaler, at du tester undersøgelsen i en forhåndsvisning for at sikre, at alt fungerer. Du kan for eksempel sende den til dine kolleger. Deres feedback hjælper dig med at rette slåfejl og andre fejl, der kan påvirke kvaliteten af de indsamlede data.
De bedste måder at dele dit spørgeskema på
To af de mest oplagte måder at dele et spørgeskema til evaluering af et onlinekursus på er:
- indlejr undersøgelsen direkte på e-læringsplatformen – Når deltageren er færdig med kurset, kan du gøre spørgeskemaet tilgængeligt direkte på din hjemmeside i en indlejret ramme, via en pop op-widget eller med en knap, der åbner undersøgelsen. Du kan også invitere deltagerne til undersøgelsen i et pop op-vindue. Survio genererer automatisk HTML-kode til den valgte løsning, som du indsætter i koden på din hjemmeside.
- send e-mail-invitationer til deltagerne på én gang – Skriv én invitation, tilføj kontakterne, og lad Survio sende invitationerne for dig. Du kan følge vigtige målinger som åbningsrate og fuldførelsesprocent i realtid. I den endelige rapport kan du finde hvert svar ved hjælp af e-mailadressen.
Hvis ingen af disse muligheder passer til din plan, kan du prøve andre måder at dele undersøgelsen på:
Hvis du vil vide mere om indsamling af svar, kan du læse vores blog eller besøge vores hjælpecenter.
Er du klar til at oprette dit eget evalueringsskema til kurset?
Nu har du forhåbentlig alt, hvad du skal bruge for at oprette en undersøgelse, der kan sætte gang i forbedringerne. Deltagerne ved bedst, hvad de forventer af et kursus, de overvejer at tilmelde sig.