Dette spørgeskema er en del af mit eksamensprojekt på Aarhus Universitet. Min undersøgelse har fokus på læring i relation til palliation, og jeg ønsker at forstå, hvordan du som sygeplejerske opbygger din viden og færdigheder i mødet med palliative patienter, uanset om du arbejder på et sengeafsnit, i hjemmesygeplejen eller i andre organisationer.
Hvad beder jeg dig om?
Jeg beder dig om at besvare 9 spørgsmål baseret på dine egne erfaringer som sygeplejerske, når du arbejder med palliation. Dine svar vil hjælpe mig med at forstå, hvordan du lærer og udvikler dig i dit daglige arbejde og hvordan du anvender den viden og de færdigheder, du opnår i mødet med palliative patienter.
Instruktioner:
Skriv dine svar så detaljeret som muligt, og del gerne konkrete eksempler, der illustrerer dine erfaringer. Der er ingen rigtige eller forkerte svar. Jeg er interesseret i dine personlige oplevelser og refleksioner. Du må gerne henvise til en tidligere besvarelse, hvis du vurderer at svaret stemmer overens med en tidligere besvarelse. Dine svar behandles anonymt, og du vil ikke blive identificeret i mine samlede resultater.
Tusind tak, hvis du har mod og lyst til at deltage.